
Bruno Fagerlund Sanches
Jeg hedder Bruno Fagerlund Sanches og er 29 år gammel.
I sommeren 2016 blev jeg kandidat ved Syddansk Musikkonservatorium med højeste karakter. Jeg har spillet i mange professionelle orkestre i både Danmark og Brasilien, hvor jeg er opvokset. Jeg flyttede til Danmark i 2013 for at studere hos Rafael Altino, der er solobratschist i Odense Symfoniorkester. Jeg er nu dansk gift, og bor i centrum af Odense. Jeg kan undervise på både dansk, engelsk - eller portugisisk! 😉
I Danmark har jeg bl.a. spillet som assistent i Sønderjyllands Symfoniorkester og Odense Symfoniorkester, samt med flere forskellige kammerorkestre og ensembler. I mit hjemland Brasilien har jeg udover diverse symfoniorkestre også medvirket ved flere opera- og balletforestillinger.
Jeg har været ansat som violinlærer på Fænøsund Friskole og Ringsted Musikskole, og er nu tilknyttet Bakkegårdens Musikskole i Højby ved Odense, hvor jeg også er bratsch- og sammenspilslærer. I gennem flere år har jeg virket som instruktør for Fredericia Byorkester.

Første lektion:
Hver elev er unik, så det skal første lektion også være!
For begyndere vil de basale tekniske ting blive introduceret, og mange lærerige materialer vil blive anvendt i den videre undervisning.
For små børn vil der også blive fokuseret på de basale tekniske ting, men på en sjov og legende måde, så de vil komme til at holde af at spille musik!
For lettere øvede elever vil der blive fokuseret på at finde ud af, hvor langt de er, og hvilken retning der skal arbejdes videre ud fra.
Hos de øvede elever vil Bruno tage elevens spillestil og tage udgangspunkt i de muligheder for forbedring, der er.
Derudover vil timen blive brugt på at lære hinanden bedre at kende.
I VIOLINSKOLEN tilbyder jeg privatundervisning i både violin og bratsch - for elever i alle aldre og på alle niveauer. Min yngste elev er 3 år gammel - og den ældste bliver snart 90!
VIOLINSKOLEN holder til i Odense C - lige ved Odense Banegårdcenter.
Kom og få en gratis prøvetime!